Bolig til salg

Bofællesskabet Andedammen leder efter nye bofæller! Hus 10 bliver ledig den 1. december 2020.


Bofællesskabet

Vi er et bofællesskab med mange forskellige mennesker i både alder og baggrund. Vil du gerne bo i et bofællesskab, må du endelig overveje at komme og bo sammen med os. Vi er 16 husstande, som ejer hvert sit hus og ejer resten sammen. Vores nye bofæller skal dele vores ønske om at have en hverdag sammen (læs mere om livet i Andedammen).

Billeder

Salgsprocessen

Vores salgsproces er derfor ikke helt almindelig, for vi vælger, hvem der får lov til at købe den bolig, der er ledig, på baggrund af hvem vi synes passer bedst ind hos os. Processens formål er derfor primært, at vi og ansøgerne får muligheden for at lære hinanden lidt at kende.

Vi har forsøgt at gøre salgsprocessen så corona-venlig som muligt. Hvis corona-situationen udvikler sig, kan processen også ændre sig. Du kan kun besøge os i Andedammen, hvis du og din familie er raske.

Boligen

Hus 10 er på 66,5 kvm i stueetagen med egen baghave. Andelen ligger på 1,46 mio kr. inkl. forbedringer.

Plantegning Dokumenter Billeder

Åbent hus

Søndag den 4. oktober kl. 10 – 14 holder vi Åbent Hus for alle interesserede. Her kan I komme og se boligen, vores store grønne grund, fælleshuset og møde nogle af os. Sæt god tid af, da vi kun viser rundt i små grupper med god afstand. Tilmelding er ikke nødvendig.

Ansøgning

Hvis I efter Åbent Hus synes om tanken om at bo i vores bofællesskab, skal I skrive en kort motiveret ansøgning. Det er god idé at vedlægge billede, hvis du har lyst – det gør det lettere for os at huske dig fra Åbent hus-dagen. Er der børn i din husstand, er det en fordel, fordi vi i denne omgang i udgangspunktet søger børnefamilier.

Lørdag den 10. oktober kl. 10 er der deadline for ansøgninger. Herefter vælger vi 2-4 ansøgere ud, som vi inviterer til middag/corona-venligt samvær/zoom- interview –afhængigt af sundhedsmyndighedernes instruktioner på det tidspunkt. Dette vil foregå i uge 43.

Ansøgninger sendes til . Man kan forvente af få besked i slutningen af oktober, så man kan nå at sige egen bolig op eller sætte den til salg. Boligen er til salg pr. 1. december 2020.

Vi glæder os til at møde jer!

Kontakt

Andedammen
Bofællesskab i Birkerød

Om os

Andelsboligforeningen Andedammen består af 17 boliger i et roligt og bilfrit område med store grønne områder, centralt beliggende i Birkerød nær bymidten og S-tog stationen. Her bor vi omtrent 40 mennesker med en aldersspredning fra 2 til 90+ år.

Vi er indrettet sådan at vi bor i private boliger, men i øvrigt har et stærkt fælles samvær. Vores fælleshus er velbesøgt, med bl.a. fællesspisning flere gange om ugen.

Bofællesskabet styres demokratisk, med en høj grad af uddelegering til mindre grupper med særlige ansvarsområder.

Livet i Andedammen

Læs mere om livet i Andedammen:

Boligerne

Andedammen består af 17 boliger i størrelse mellem 66 og 105 m2.

Tre af boligerne (Hus 16-18) ligger i en patriciervilla, der er opført i 1936. Villaen rummer også fælleshuset.

De andre 14 boliger er hhv. rækkehuse og lejligheder fordelt på to fløje, der er bygget 1984. De har egen lille have, på nær Hus 11, som ligger på 1. sal og er tilknyttet en mindre terrasse.

Her kan du få et overblik over boligernes dimensioner og indretning. Dog kan der forekomme ændringer i forhold til de angivne tegninger, da nogle af boligerne er blevet ombygget, eller er spejlvendt i forhold til andre boliger af samme type.

Bebyggelsesplan

Bliv bofælle

I Andedammen

Vil du blive orienteret, når der bliver en bolig ledig i Andedammen, kan du skrive dig op på andelsboligforeningens interesseliste.

Hvordan vælger vi nye beboere?

Når en bolig bliver til salg, går vi straks går i gang med at finde nye bofæller. En mindre salgsgruppe agerer tovholder under hele forløbet.

På fællesmødet drøfter vi, hvilken ny beboerprofil vi ønsker, typisk med henblik på at opretholde en vis spredning i alder, køn og profiler. Derefter arrangerer vi et åbent hus og/eller samtaler med udvalgte potentielle købere, således at både fællesskabet og potentielle indflyttere får mulighed for at danne sig et indtryk af hinanden samt afstemme forventninger.

Hvem der skal have tilbudt den ledige bolig afgøres til sidst ved en afstemning på fællesmødet.

I et andet bofællesskab

Bofællesskaber er en meget attraktiv boform, og vi oplever at efterspørgslen er høj. Der er også mange bofællesskaber i Danmark (i hvert fald i forhold til andre lande), men de udgør en meget lille andel af den samlede boligmasse og kan derfor være vanskeligere at få overblik over. Her får du nyttige ressourcer til at finde frem til andre bofællesskaber.

English

Andedammen ("The Duck Pond") is a living community established in 1984 in the town of Birkerød, Denmark. We are organised as a housing cooperative comprised of 17 units, with approximately 40 inhabitants of all ages.

Each household has a private housing unit, but we share a significant portion of our daily lives, and have extensive common facilities to support this. We typically have dinner together multiple times a week, taking turns cooking for the wider group in our common kitchen.

All aspects of our common life are governed democratically, though with a high degree of delegation to groups and individuals with different responsibilities, such as maintenance, social activities, recycling, and gardening. A governing board, whose membership rotates periodically across all inhabitants, ensures coordination and deals with external issues.

To get in touch for any queries, please send us an e-mail using our contact form.

Kontakt

Send os en mail:

Se større kort

A/B Andedammen, Andedammen, 3460 Birkerød